Tilbage til liste


Supportering af forretning med fokus på udvikling, spændende business cases og ledelse 
For vores kunde, der er en højteknologisk produktionsvirksomhed med +200 ansatte placeret midt på Fyn, søger vi en selvstændig og erfaren business controller, der får ansvar for at drive forecasting, business cases, controlling og rapportering til ledelsen og moderselskabet. Du vil få det daglige ansvar for økonomifunktionen i virksomheden og får faglig ledelse af to medarbejdere, der hjælper med den daglige drift. 
 
Der er tale om en moderne virksomhed med en sund økonomi. Stillingen har lige nu fokus på udvikling af organisationen, og du vil dermed få en nøglerolle i forhold til at bidrage til at udvikle forretningen. Du kan derfor se frem til at få faglige udfordringer og arbejde med spændende projekter og cases. Du får direkte reference til produktionsdirektøren og kommer til at arbejde med dotted line til økonomichefen i moderselskabet.  
 
Økonomiuddannet og erfaren business controller, der brænder for forretning og økonomi 
For at få succes i stillingen er det først og fremmest afgørende, at du har bred erfaring med business controlling og økonomistyring, da du vil arbejde selvstændigt med opgaverne og få det overordnede ansvar. Din erfaring har du hentet fra en større produktions-, logistik- eller transportvirksomhed suppleret med en relevant videregående økonomiuddannelse. Du er vant til at trække rapporter og er godt funderet i økonomisystemer og Excel. Mindst lige så vigtige er dine personlige kompetencer. Vi søger en forretningsorienteret person med positiv energi, der har pondus i ledergruppen, er reflekterende og trives med både detaljer på tal og overblik. Slutteligt søger vi en engageret og teamorienteret leder, der har fokus på, at man løfter i flok, og dermed også hjælper med diverse ad hoc-økonomiopgaver, når behovet er der. 
 
Bliv en del af en virksomhed i udvikling 
Virksomheden investerer i udvikling – både den teknologiske og den organisatoriske – og du får lov til at være med fra start til at drive projekter, der skaber endnu større medarbejder- og kundetilfredshed. Der eksisterer en særlig ”vi-ånd” i kulturen, og netop derfor er det også den menneskelige og moderne ledelse, der kendetegner virksomheden. Du tilbydes gode ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø og nærværende ledelse. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusive pension, sundhedsforsikring og multimediepakke.  
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentfirmaet People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Heidi Forsberg Bertelsen fra People & Performance på telefon 31 18 69 57. Vi kan desværre ikke besvare spørgsmål, der kommer nærmere ind på organisationen, branche, geografi eller andet, som kan være med til at identificere virksomheden på nuværende tidspunkt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
DLG
Danfoss
Teliasonera Danmark
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
PFA Holding
People & Performance
Chr. Hansen