Tilbage til liste

HOFOR har siden 2014 ejet og drevet Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og strøm til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os i HOFOR, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København. Vi er derfor i gang med at ombygge Amagerværket, så vi fra 2020 udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket og dermed bidrager afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. En af de største udfordringer i denne sammenhæng er at sikre en stabil levering af brændsel til værket, hvor der anløber 200-400 skibe om året til vores kaj på Amagerværket.

Ansvarlig for fragt – strategisk og operationelt

Som vores nye chartering manager får du en central rolle i HOFORs brændselsindkøb. Med reference til sektionslederen af Brændselsindkøb og Logistik er det dit ansvar at fastlægge fragtstrategi for levering af træflis og træpiller samt at eksekvere strategien. Sammen med resten af teamet har du ansvar for at sikre, at Amagerværket altid har brændsel til rådighed. Dine primære opgaver vil være:

      • Fastlæggelse af fragtstrategi 
      • Tilrettelæggelse af processer vedr. fragtindkøb 
      • Forhandlinger med leverandører
      • Gennemførsel af indkøb
      • Drift af fragtkontrakter
      • Opdyrkning af nye potentielle leverandører
      Der må forventes 10-20 rejsedage om året. Som Chartering Manager indgår du i karriereforløbet ’specialistvejen’, der sikrer, at du hele tiden ved, hvad der kræves af dig samtidig med, at du får tilbudt den nødvendige træning og kompetenceudvikling. Du vil blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst med engagerede kolleger, hvor du generelt vil opleve en uformel omgangstone. HOFOR tilbyder gode udviklingsmuligheder fagligt såvel som personligt, og du kan se frem til et job med mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger. HOFOR er ligeledes en arbejdsplads, hvor du kan præge dine opgaver, og hvor der er rum for læring.

Forretningsforståelse, resultatorienteret og analytisk

      Vi forventer, at du har dybdegående viden og minimum 10 års erfaring inden for shipping. Du har erfaringer med Coaster, Handy og Supramax og både på det europæiske og atlantiske fragtmarked. Du har erfaring med at tænke og arbejde både strategisk og operationelt, har en god kommerciel forretningsforståelse, er analytisk, erfaren forhandler samt resultatorienteret. Du kan strukturere processer og samtidig fokusere på detaljerne. Du skal kunne håndtere mange opgaver sideløbende fra de største til de mindste, og du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives med dagligt at have kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. For at få succes i jobbet skal du trives med en rolle, hvor der stilles store krav til din evne til at planlægge, eksekvere og opbygge relationer. Du skal synes, at det er spændende at arbejde med et område, som er i kraftig udvikling, hvor vi hele tiden udvikler nye løsninger. Du arbejder for at skabe synlige resultater, og du har overblikket samt strukturen til at styre dine opgaver sikkert i mål, uanset om du arbejder alene eller sammen med andre. Koncernsproget i HOFOR er dansk, men gode engelskkundskaber er nødvendige.

Ansøgning og kontakt

    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Michael Schytz på telefon 2795 5028. Ansøgningsfristen er den 5. marts 2017. Ansættelse med opstart hurtigst muligt. Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
DLG
Danfoss
Teliasonera Danmark
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
PFA Holding
People & Performance
Chr. Hansen