Tilbage til liste


Er du i starten af din karriere, men ønsker at udvikle dig til meget mere?  
Har du talent for at arbejde med analyse og forståelse af organisationer, markeder og mennesker? Og har du lyst til at indgå i et spændende team, hvor fokus er på oversættelse af viden til den rette udvikling og eksekvering i virksomheder? Så søger vi dig, der har evnen og viljen til at udvikle dig og folde dit fulde potentiale ud sammen med os.  
 
I People & Performance skaber vores Business Research-afdeling værdi og fremdrift for vores kunder ved at arbejde professionelt med at omsætte data, viden og indsigter til konkrete handlinger, som flytter organisationerne og deres medarbejdere. Vi sikrer implementering og eksekvering af strategiske målsætninger i tæt samarbejde med vores øvrige forretningsområder på strategi, salgs- og lederudvikling, og derfor får vi lov til at arbejde med en lang række krævende og udfordrende danske og internationale virksomheder. Som Business Research Consultant vil du indgå i et enestående team af kolleger, hvor enhver proces og udfordring er et fælles ansvar, og hvor alle medarbejdere fra praktikant til direktør er i øjenhøjde. Vi vil vores kunder, vi vil hinanden, og vi vil dig, og du får en unik mulighed for at arbejde med de bedste. 
 
Analyse og koordinering af projekter til krævende kunder 
Som Business Research Consultant bliver dine primære opgaver at sikre processer, kvalitet og data i vores analysearbejde. Du vil selvstændigt koordinere og lede projekter af varierende tyngde, hvor du er hands-on på databehandling, analyse og rapportering. Samtidig forventer vi, at du ønsker at udvikle dig til at tage ansvar for udviklingsopgaver og til selvstændigt at håndtere kunder og projekter, som oftest er baseret i segmenteringsundersøgelser, loyalitetsmålinger samt evaluering af lederperformance. Dine primære opgaver vil blandt andet bestå i at: 
  • Arbejde med opsætning og styring af projekter i survey-system 
  • Arbejde med data, analysere og udarbejde rapporter 
  • Deltage i kunde- og salgsmøder og understøtte langvarige relationer til vores kunder 
  • Udarbejde tilbud og oplæg til nye og eksisterende kunder 
  • Deltage i workshops og udviklingsprocesser hos vores kunder  
  • Eventuelt gennemføre dybdeinterview, hvor du agilt træder til i processen efter behov  
Fokuseret, analytisk og relationsskabende mindset 
Du har formentlig en uddannelse på kandidatniveau og allerede et par års erfaring som analysekonsulent fra en intern analyseafdeling, et analyseinstitut eller lignende. Det afgørende er dog, at du har en fokuseret, analytisk tilgang i arbejdet med tal og databehandling, hvor Excel og PowerPoint er faste bestanddele i din værktøjskasse. Som person er du ambitiøs og drives af at vokse med projekterne og være blandt de bedste. Det falder dig naturligt at gribe koordinerende opgaver, og din engagerende indsats gør dig til en gevinst som projektleder i den daglige drift samt i udviklingsorienterede sammenhænge. Det er en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med statistiske modeller og analyse. Med et uhøjtideligt og positivt mindset er du i stand til at skabe stærke relationer, og det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor du bliver udfordret af både kunderne og kollegerne. Du begår dig ubesværet på engelsk og dansk.  
 
Vækstvirksomhed, der vil videre  
Vi har haft vokseværk, siden vi blev etableret i 2004 – og med 50 ansatte i dag har vi fortsat fokus på vækst og udvikling af vores forretning. Handling, holdspil og tårnhøj kvalitet er nøgleord! Vi blev kåret som gazellevirksomhed for tredje gang i 2014, så vi gør det rigtige – med de rigtige – og vi glæder os til at få dig ombord!  
 
Ansøgning og cv  
Kontakt Head of Business Research Jacob Høgild på tlf. 2622 5662, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. 
 
- See more at: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1280&ProjectId=143873&DepartmentId=19118&MediaId=5&SkipAdvertisement=False#sthash.IuMOXMty.dpuf

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
DLG
Danfoss
Teliasonera Danmark
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
PFA Holding
People & Performance
Chr. Hansen